Klage- og tvistbilæggelsesprocedure for bet365

bet365s mål er at sikre, at alle kunder altid har en god oplevelse, når de anvender vores tjenester. Men vi erkender, at der vil være tilfælde, hvor vi ikke er i stand til at leve op til dine forventninger, og når dette sker, vil vi gerne høre fra dig så hurtigt som muligt, så vi kan afklare dine bekymringer hurtigt og retfærdigt.

Vores kundeservicemedarbejdere modtager grundig træning i at afklare eventuelle forespørgsler til din tilfredsstillelse. I de sjældne tilfælde hvor dette ikke er muligt, kan du anmode om at få din klage eskaleret til en overordnet, som vil gennemgå din klage uafhængigt og forsøge at finde en løsning på din klage.

Fremsættelse af klager

Skulle du ønske at fremsætte en klage, kan du gøre dette via Live Chat, e-mail, telefon, online-meddelelse eller post.

Hvad skal jeg indsende

For at kunne løse din klage hurtigst muligt, er det vigtigt, at du forsyner os med så mange informationer, som du kan, inklusive:

Dit navn
Dit brugernavn
Dit 4-cifrede sikkerhedsnummer
Samtlige detaljer for din klage

Hvad gør vi

Ved modtagelsen af din klage vil denne blive anvist til et individuelt medlem af bet365s kundeservice, som vil vurdere og forsøge at løse klagen. Vi bestræber os på at besvare klagen indenfor 48 timer.

Hvis du ikke er tilfreds med vores svar, kan du anmode om en eskalation, som et medlem af vores hold af kundeservicemedarbejdere vil føre tilsyn med. Dette bør ses som bet365s endelige svar.

Hvis du ikke er enig i vores endelige svar, kan du henvise din klage til Independent Betting Adjudication Service (IBAS). Du kan også fremsætte din klage via platformen onlinetvistbilæggelse (OTB). bet365 efterlever afgørelser som leveret af IBAS i alle tilfælde.